Multimediedesigner portfolio

Multimediedesigner portfolio

Den Komplet guide

Jeg har af en eller anden mærkelig årsag besluttet mig for at lave en komplet guide til multimediedesigner portfolioer …

Dette har jeg selvfølgelig gjort lidt i håb om at nogen kunne finde det brugbart, og måske endda lige så brugbart som jeg kunne have fundet det, da jeg læste til multimediedesigner. Igennem min tid som multimediedesigner har jeg nemlig lavet min portfolio om mindst 100 millioner gange, og jeg er stadig ikke tilfreds … Som regel får jeg altid nye kreative ideer mens jeg sidder og laver på min portfolio. Det ender så oftest ud i at jeg dropper den originale ide for så at lave noget helt nyt med mine nye ideer til design og indhold for portfolio siden.

Derfor har jeg besluttet at lave denne komplette guide til hvordan du når godt i mål med din multimediedesigner portfolio, så du har tænkt på det hele INDEN du går i gang med at lave din portfolio. 

Jeg har delt denne guide til multimediedesigner portfolio op i flere trin, så du kan følge den “step by step” for at komme omkring det hele.

Marco Hammer portfolio

Step 1: Inspiration

Som det aller, aller første inden du starter på din multimediedesigner portfolio kan det være en rigtig god ide først at finde en helt masse inspiration. Dette er personligt en af min yndlings faser, da det er her min kreativitet virkelig “peaker”! (Jeg ved godt det er tidligt i processen … ) Det er i denne fase jeg får alle forestillingen om hvilken visuel identitet der kunne køre gennem min portfolio. Det er som regel det der giver mig motivationen for hele projektet når har dette billede af det endelige resultat for mig. Meeeeeeeen, hvordan finder man lige inspiration spørg du?

Masser af mh logo

Der findes utrolig mange måder at finde inspiration til din multimediedesigner portfolio på, derfor har jeg lavet en lille liste over de ting jeg finder mest nyttigt til at finde inspiration:

Lur lidt ved sidemanden

Noget jeg nærmest altid gør er at kigge hvad andre gør, hvad gør dine konkolleger (Konkurrenter/kollegaer). Et af mine yndlingscitater er et citat fra en engelsk mønt “Dwarf standing on top of a giant’s shoulder”. Det at kunne finde inspiration i noget der allerede er lavet, for så at bygge noget helt nyt og bedre, er en god kilde til inspiration. Nogle gange tager er tre af dem jeg synes er bedst inden for et områder, hvor jeg så nærmest fletter dem sammen og giver dem mit eget twist, for så at bygge noget helt nyt. 

Hvis du er lidt i tvivl om hvilken multimediedesigner portfolio du skal lurer på, så kender jeg en OK portfolio på marcohammer.dk …

Jeg synes den er fin nok, og jeg kender ham som har lavet den, og han er også fin nok … Måske der var noget inspiration at hente her 😛

Ellers er der også ofte meget inspiration at hente i webdesign indenfor andre brancher, som måske ikke nødvendigvis er en portfolio.

Start med en farve

En af inspirationskilderne til min multimedie portfolio var egentlig bare en ide om at jeg gerne ville bruge gul. Hertil tog mange af min ideer egentlig form ud fra dette, f.eks. gav det hurtigt sig selv at gul så dumt ud på en baggrund der var for lys, for så vil den jo forsvinde, så hvis jeg skulle bruge gul måtte jeg jo bruge en mørk baggrund. Herefter var der endnu flere ideer som bare kom af sig selv.

Hvis du leder efter inspiration til en farvekombination, så kan Adobe Color Wheel måske være behjælpelig. Ellers kan jeg også anbefale Adobe Capture til din mobil.

Det seje ved Adobe capture er at du kan tage et billede og så finder den selv de forskellige farver i billede. Så hvis du f.eks. vil have et natur tema i din portfolio, så kan du tage et billede af en skov, og så finde de forskellige farver som en skov har, og bruge dem i din portfolio.

Find et tema

Apropo tema, så er dette også en god inspirations til en multimediedesigner portfolio. Nogle gange kan det også hjælpe på inspirationen, hvis man har et tema. Et tema for en portfolio kunne f.eks være et natur tema, renæssancen eller noget helt andet. Mit tema for min portfolio har eksempelvis været blær lidt inspirationen fra østen samt futuristisk … Jeg tror det er sådan jeg bedst lige kan forklare det.

2: Indhold

En anden vigtig ting man kan tænke på når man laver sin multimediedesigner portfolio er indhold. Tænk meget i hvad formålet egentlig er ved med din portfolio? F.eks er der rigtig mange multimediedesigner som bruger sig selv som en slags modeller når de laver deres portfolio, men du er jo egentlig ikke det vigtigt for brugeren der ser din portfolio, men det er alt det du har lavet! Så sørg for at de mesterværker er i fokus, så folk kan se alt det flotte materiale som du har produceret, hvis dine bedste billeder, videoer og hjemmesider, og skriv gerne lidt om de flotte resultater du har lavet. 

3: Hold ud

“Dette er nok det aller vigtigste trin, for selvom at du slavisk har fulgt de ovenstående trin, så vil du stadig nå et punkt hvor at du synes det ville være sjovere at prøve noget andet … Og sådan er vi multimediedesignere bare, vi er kreative og får derfor hele tiden nye og bedre ideer. Men en halvfærdig portfolio er intet værd, så hold ud og få den lavet færdig, så du har noget at bruge i den jobsøgning eller multimediedesigner praktik.”

Dette var mine råd til en multimediedesigner portfolio.